Interview med naturli
Vi har to hjerner – én i hovedet og én i maven
”EGENTLIGT ER JEG UDDANNET AUTO-MEKANIKER, MEN JEG ER MEGET BEDRE TIL AT REPARERE MENNESKER”
Kropsterapi er efterhånden blevet en populær metode til at behandle en lang række psykiske og fysiske problemer. Men terapeut Robert Petersen mener, at der er behov for mere fokus på det psykologiske i behandlingen. Derfor har han udviklet sin egen version af kropsterapien, B2P, som i højere grad fokuserer på balance mellem krop og sind.
Hvad sker der, hvis psykoterapi møder klassisk kropsterapi og akupunktur? Så får man Balance2Perform (B2P). Manden bag B2P hedder Robert Petersen, og der er ikke tale om en mand, som bare har fået en fiks idé til en ny variant af kropsterapi. Efter at hans ryg blev beskadiget, mens han ydede førstehjælp, erklærede lægerne ham 50 procent invalid og opgav videre behandling.
Robert selv var stædig, og han søgte desperat efter noget, der kunne hjælpe ham. Og det fandt han i alternative behandlingsformer.
– Første gang, jeg var til kropsterapi græd jeg. Jeg forstod ikke, hvad der skete. I kombination med akupunktur betød behandlingen, at jeg kunne få min hverdag tilbage. Og så besluttede jeg, at jeg ville give det tilbage til andre, som jeg selv havde mærket på min krop, fortæller Robert Petersen.
Kroppen sladrer
Robert har set mulighed for forbedringer af den klassiske kropsterapi, som efterhånden er blevet en populær behandlingsmetode. Og han bruger bl.a. sine uddannelser inden for kropsterapi og psykoterapi til at skabe de forbedringer i form af sin egen version af kropsterapien, B2P.
– Der er en tendens til, at man enten går til en psykolog, hvor fokus er på sindet og psyken, eller man besøger en Body SDS-terapeut, som arbejder med kroppen. Men krop og hoved hænger sammen.
Vi har to hjerner – én i hovedet og én i maven
Og begynder du at arbejde med kroppen, er det også vigtigt at kunne forstå og håndtere de psykologiske mekanismer, der ligger bagved hos den enkelte. Ellers er det som at sende klienten ud med et åbent sår. Derfor arbejder jeg med begge dele, forklarer Robert Petersen.
Det spænder bredt, hvem der besøger Robert. Som eksempler nævner han folk med smerter i for eksempel ryg, nakke og skuldre, gravide med bækkenbundsløsning, spædbørn med kolik, cancerpatienter med bivirkninger efter kemoterapi, og mennesker med depression, stress, angst eller spiseforstyrrelse.
Ifølge kropsterapien er de fysiske symptomer ofte et symptom på noget psykisk. Under første behandling kan Robert allerede mærke, hvad der kan ligge bag. Ud fra kropsterapien lagrer psykiske udfordringer og traumer sig nemlig forskellige steder i kroppen.
– Når vi får ondt, er det kroppens måde at fortælle, at der er en ubalance. Mange begynder at trække vejret dårligere, så det er ofte der, vi starter. Og når folk mærker, hvordan det letter at få en roligere vejrtrækning, begynder de også at tro på, at jeg kan hjælpe dem. Så kan vi få åbnet op for de problemer, der ligger bag, forklarer Robert Petersen.
DET VAR BEFRIENDE AT OPDAGE MIN EGEN SÅRBARHED
Følelserne var fanget dybt inde i kroppen. Ikke bevidst, men danser Mie Moltke havde aldrig lært at give slip på vrede, frustration og sorg. Hun havde altid bare præsteret. Men så skete der noget, blandt andet da hun mødte sin kropsterapeut
Pigen, hvor intet er godt nok
Hende, der altid kan blive bedre, hurtigere og mere effektiv. Der er drevet af pligter og ambitioner, og måske i virkeligheden har glemt, hvem hun er, og hvad hun i virkeligheden har lyst til. Vi kender hende alle sammen. Det gør danser Mie Moltke også. For engang var hun hende selv. En af grundene til, at hun lærte denne pige at kende, var hendes møde med Robert Petersen i Det var under optagelserne til Vild med dans, og Mastiff havde etableret et lille behandlerrum backstage, som alle dansere havde adgang til. Mie husker, at det var trygt at træde ind i det rum. Som om der var en helt særlig stemning. Robert var ansat som massør men brugte også kropsterapi i sine behandlinger.
– Jeg husker, at jeg følte mig tryg med det sammes, og det var, som om det var første gang, jeg trak vejret, fortæller Mie
Efter Vild med dans fortsatte Mie med at få behandlinger hos Robert. Det blev en fast del af en personlig udvikling i en del år frem. Nogle gange var det smerter i lænden. Andre gange nakken eller benet. Uanset, så vidste Mie, at det var en vigtig del af hendes personlige proces. Robert udfordrede hende på vejrtrækningen, og gennem hans behandlinger hjalp han Mie til at få dybere kontakt til kroppen. Og selvom det lyder helt banalt at trække vejret, var det en kamp for hende.
– Robert sagde, at jeg skulle trække vejret helt ned i maven. ”Jeg kan ikke!” råbte jeg. Det var fuldstændig angstprovokerende at skulle give slip
Jeg har levet et liv i præstation og kontrol som elitedanser, og det var blevet en måde, jeg levede mit liv på, fortæller Mie.
Hun husker særligt en øvelse, hvor Robert bad hende om at skubbe til ham for at tvinge vreden ud af hende.
– Jeg skulle pludselig slippe kontrollen og lade mine følelser komme ud. Det var helt nyt for mig at skulle lære at lytte til mig selv og sige fra over for andre, forklarer Mie og tilføjer:
– Jeg nåede pludselig ind til en sårbarhed i mig selv, og selvom det var svært, så var det befriende.
Den sande Mie
Før traf Mie sine valg i hverdagen og livet efter, hvad hun troede var rigtigt. Hvad hun mente, hun burde og skulle. Nu bliver alle beslutninger truffet ud fra, hvad der føles rigtigt.
– Før var jeg pakket ind i kontrol. Nu går jeg altid i den retning, jeg føler mig draget mod. Jeg mærker efter og øver mig hele tiden i at lytte til der sandeste inde i mig. Det er svært at forklare, men det er, som om min krop og mit hjerte ved, hvad der er bedst.