Behandlere
Hos Balance2Perform kan du blive behandlet af enten Robert Petersen eller Henrik Kullas. Både Robert og Henrik har mange års erfaring indenfor behandling og kropsterapi, og de har i en årrække arbejdet tæt sammen i både undervisning og i hver deres selvstændige klinikker.
Robert behandler med udgangspunkt i hele bevægeapparatet og det hele menneske. Han arbejder meget med såvel mental coaching og vejrtrækningsøvelser som med specifikke træningsøvelser. For Robert er det de små succesoplevelser over en længere periode, der skaber forandring, og han har stort fokus på at guide sine klienter til at tro på sig selv og på, at de kan få det bedre.
Henrik behandler både akutte problematikker og kroniske smerter, og han er overbevist om, at vi med små justeringer i mennesker kan skabe en varig forandring til gavn for dem og deres hverdag. Han kigger ind bag forsvarsmekanismerne og hjælper dem, han behandler, med at forme en ny bevidsthed, hvor de kan slippe smerter, stress og gamle overbevisninger.
Events · Kurser · Uddannelse · Foredrag
Vi samles om aktiviteter, som dyrker det hele menneske og udvikler den professionelle kropsterapeut.
1 dags intro massagekursus
Vores 1 dags introduktionskursus i kropsterapi er for dig, der er nysgerrig på om den kropsterapeutiske uddannelse er noget for dig.
Informationsmøde
Informationsmødet er gratis, men kræver tilmelding. Der er et begrænset antal pladser, så vi arbejder efter først-til-mølle-princippet. Er du i tvivl om, eller bare nysgerrig på, om Balance2Perform er noget for dig? Kom til informationsmøde om vores 2-årige kropsterapeut-uddannelse og få alle de faglige og praktiske informationer, du har brug for.