FAQ

Behandling

Hvad er B2P-kropsterapi?

Hos Balance2Perform har vi fokus på at mærke og behandle det hele menneske og skabe et liv i balance mellem krop og psyke. Derfor spiller sammenhængene mellem kropsdele, organer og sind en central rolle for vores metode.

B2P er både målrettet fysiske og psykiske smerter og spændinger. Af den grund vil du opleve, at vores behandlere både bruger greb og samtaleteknikker til at identificere og afhjælpe dine problemer.

Vores kropsterapi bruges ikke kun til at behandle skader, men forebygger dem også ved at udvikle og styrke den sunde krop, det sunde sind og forbindelsen imellem dem. Vi lægger stor vægt på de psykiske aspekter af fysiske skader og symptomer, og vores holistiske tilgang betyder, at vi har den bredest mulige tilgang til din sundhed og dit velvære.

B2P-terapien mindsker spændinger, men styrker også dit kredsløb. Du kan forvente en god effekt af en behandling, hvis du for eksempel er plaget af inflammation eller har gener på grund af hævede led. Men også rygsmerter, angst, stress, belastningsskader og depression kan behandles effektivt med B2P-kropsterapi.

Hvad sker der under en behandling?

En B2P-session begynder med, at behandleren finder ud af, hvordan du har behov for at blive behandlet for at opleve en bedring eller styrkelse af krop og sind. Behandleren starter med at spørge ind til, hvordan du har det, og mærker efter med sine hænder og sin intuition. Sammenhængene mellem kropsdele, organer og sind spiller en central rolle i B2P-kropsterapien, og derfor kan du opleve, at behandleren fokuserer på – og spørger ind til – flere forskellige steder på kroppen under hver behandling.

De rette tryk på din mave kan for eksempel lindre angst, mens en behandling af den ene side af ryggen kan afhjælpe smerter på dens anden side. Sådan eksisterer der sammenhænge på kryds og tværs af vores krop og psyke. Vores behandlere kender sammenhængene – og bruger deres viden til at afspænde din krop og skabe et energimæssigt flow gennem den på de steder, hvor du har brug for det.

Hvad sker der typisk efter en behandling?

Efter en behandling vil du ofte føle dig udmattet, fordi du er kommet af med negative energier og har fået løsnet op for spændinger, som har voldt dig problemer. Trætheden kan imidlertid også skyldes følelsesmæssige reaktioner på behandlingen. Det er helt normalt.

En enkelt behandling kan gøre en betydelig forskel. Men ofte vil du opleve et større udbytte hen over flere behandlinger, både på det fysiske og følelsesmæssige plan.

Hvad koster en behandling?

  • B2P-behandling 2500 Dkk

    hos Robert

  • B2P-behandling 1250 Dkk

    hos Henrik

  • B2P-behandling 1000 Dkk

    børn under 15 år, pensionister og ledige hos Henrik

Kan man få rabat på en behandling?

Vores B2P-behandlere er alle RAB-godkendte (registreret alternativ behandler). Det kan i visse tilfælde betyde, at din sundhedsforsikring yder tilskud. Spørg det selskab, der udbyder din sundhedsforsikring, hvis du vil vide, om netop din behandling er tilskudsberettigende.

Kan alle blive behandlet med kropsterapi?

Som udgangspunkt kan alle, uanset køn og alder, blive behandlet, men der vil blive taget hensyn til den enkeltes situation og den specifikke klient ved opstartssamtalen til første behandling.

Træning

Hvor foregår træningen?

Træningen foregår i Balance2Performs lokaler på Østergade 27 (4. sal) i København K.

Hvilken type træning kan man få hos Balance2Perform?

Nærmere information kommer snarest.

Hvilken type Yoga kan man dyrke hos Balance2Perform?

Nærmere information kommer snarest.

Hvad koster en træningstime?

Et træningsmedlemskab hos Balance2Perform fås til en introduktionspris på 249 kr. per løbende måned*. Et medlemskab giver mulighed for ubegrænset træning, men vi arbejder ud fra først til mølle-princippet ved tilmelding. *Prisen er en introduktionspris og vil muligvis blive ændret fremadrettet.

Hvad koster en yogatime?

Et træningsmedlemskab hos Balance2Perform fås til en introduktionspris på 249 kr. per løbende måned*. Et medlemskab giver mulighed for ubegrænset træning, men vi arbejder ud fra først til mølle-princippet ved tilmelding. *Prisen er en introduktionspris og vil muligvis blive ændret fremadrettet.

Uddannelse

Hvad koster uddannelsen?

Balance2Performs 2-årige uddannelse koster 74.495 kr. per år.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen tager 2 år.

Hvem underviser på skolen?

Vores faste undervisere er Robert Petersen, Henrik Kullas og Michael Etzerodt. De har alle stor praktisk og teoretisk erfaring med kropsterapi og tilbyder up to date undervisningsmateriale, som du ikke får på lignende uddannelser.

Derudover vil der være en række gæsteundervisere i løbet af det 2-årige uddannelsesforløb, som introduceres undervejs.

Skal man have en anden uddannelse for at kunne starte på uddannelsen?

Nej, det er ikke nødvendigt, men det er et krav, at du er fyldt mindst 18 år, inden du begynder på uddannelsen.

Hvad bliver man uddannet i?

Du bliver uddannet Balance2Perform-kropsterapeut.

Under din uddannelse kan du blive optaget på et elev-medlemskab i Dakobe, og efter endt uddannelse kan du blive optaget som aktivt A1-medlem. Det kan du, fordi vores uddannelse opfylder Dakobes krav til medlemskab. Læs mere om Dakobe her

Du lærer blandt andet om:

Hvad består uddannelsen af?

Balance2Perform tilbyder et 2-årigt uddannelsesforløb med 382 lektioner per år, fordelt på 41 undervisningsdage per år. Det vil sige, at det samlede uddannelsesforløb består af 764 lektioner og 42 undervisningsdage.

Vi underviser i følgende fagområder:

Der vil være årsprøve/eksamen efter første år og ligeledes en afsluttende prøve/eksamen. Du kan få uddybende information om de fagområder, der undervises i.

Hvordan kan jeg få mere information om uddannelsen?

Vi afholder løbende informationsmøder, hvor du får al den information, du har brug for omkring det 2-årige uddannelsesforløb hos Balance2Perform.

Hvorfor skal du tage en kropsterapeut-uddannelse hos Balance2Perform?

Hos Balance2Perform har vi fokus på at mærke og behandle det hele menneske og skabe et liv i balance mellem krop og psyke. Vores kvalificerede og dygtige undervisere har solid erfaring fra faget, og vi tilbyder up to date undervisningsmateriale, som du ikke får på andre, lignende uddannelser.

Som elev på Balance2Performs uddannelsesforløb bliver du desuden en del af vores øvrige univers. Det betyder blandt andet, at du kan træne gratis i vores træningslokaler og deltage i kurser, events og foredrag til en reduceret pris.

Hvordan sikrer jeg mig en plads på uddannelsen?

Hvis du vil sikre dig en plads på uddannelsen, skal du tilmelde dig så snart som muligt og indbetale et depositum på 12.000 kr. Denne pris fratrækkes siden den samlede uddannelsespris.

Kan jeg betale via en bruttolønsordning?

Ja, det er muligt at betale uddannelsen via en bruttolønsordning. Hvis du vælger det, trækker din arbejdsgiver uddannelsen fra din løn før skat, og det kan betyde en besparelse for dig på 30-50%. Vær dog opmærksom på, at det er noget, du skal drøfte med din arbejdsgiver, og ikke er noget, som Balance2Perform har indflydelse på. Læs mere om bruttolønsordningen her 

Hvad gør jeg, hvis jeg fortryder min tilmelding til uddannelsen undervejs?

Du kan til enhver tid opsige uddannelsen med et varsel på løbende måned + 1 måned. Sker opsigelsen efter de første 6 måneder, vil eventuelle forudbetalinger tilbagebetales, og rabatten vil blive fratrukket. Sker opsigelsen indenfor de første 6 måneder, tilbagebetales pengene ikke for den periode.

Kan jeg få SU under uddannelsen?

Balance2Perform-uddannelsen er for nuværende ikke SU-berettiget.

Indholdsfortegnelse

OBS! Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl, prisændringer, tastefejl og skattemæssige forhold, der kan være ændret, siden teksten på denne hjemmeside blev skrevet.